Hotel Marhaba – Sousse

3. januar 2023 by Ingen kommentarer

Vi boede på 4-stjernet Marhaba Resort i maj 2019 der deler faciliterer med Marhaba Club. Marhaba reosrt ligger et par kilometer fra mediaen der kan nås til fods på under en halv time eller på 5 min med en taxi til 6-7 dinar.

Hotellet var et typisk all inclusive resort med gode værelse med altan og en god pool. Dagen i gennem var der forskellige aktiviteter ved pool for både børn og voksne. Min datter på 9 år, deltog i mange af aktiviteterne som minigolf, bueskydning, dart, vandpolo, kegleturnering osv.

Vi havde all inclusive på hotellet, så morgenmad, frokost, aftensmad og drikkevarer var inkluderet. Vi har prøvet all inclusive i lande om Egypten, Tyrkiet og Spanien og maden på Marhaba Resort var meget standard. Det var ikke en kulinarisk oplevelse, men vi blev fint mætte til alle måltiderne. Der var et ok udvalg af både internationale rette og tunesiske specialiteter. Særligt med børn er all inclusive en god løsning da det stort set altid er buffet, så hele familien kan vælge hvad de helst vil have og der er ingen ventetid på servering. Og selv om drikkevarer bliver serveret i små glas, behøver man ikke bekymre sig om dyre halv drukne sodavand eller måske om hvor mange glas rødvin man drikker. Dog vil jeg tilføje hvis man gerne vil have gode mad oplevelser og nyde en lækker drink, er all inclusive nok ikke det rigtig valg.

Stranden

De fleste store hoteller og resorts har egen strand, men hvis man bor på et af byhotellerne kan man gratis benytte den lange sandstrand langs strandpromenaden. Her stiller kan du leje en solstol eller bare lægge håndklædet. Der er en del sælgere på stranden der tilbyder tørklæder, tasker og andet tingeltangel, men et bestemt nej plejer at virke.

På stranden ved vores hotel var der forskellige slags vandsport som jetski, bananabåd og paragliding. Min datter så første dag de flotte faldskærme over vandet og ville selvfølge prøve. Så vi endte med at forhandle os frem til en pris på 40 dinar (ca 85kr) for en tur på 5-10 minutter.